Skip to main content

Der er så mange myter om computerspil, her er virkeligheden om Esport!

At gå til Esport er noget andet end at spille computer!

Ud over forskellen på holdsport og solosport er der som ved alt andet sport også stor forskel på at dyrke det privat eller aktivt gå til det. Dvs. forskellen mellem hyggespille eller aktivt træne sine evner for at blive bedre og lære noget. Forskellen i udbytte kommer naturligvis af de ordnede forhold, målet om at blive bedre, træne med ligsindede, de nære relationer, de mange øvelser og undervisningen.

Og er man nervøs for ens barn spiller for meget, kan man jo starte med at erstatte deres alene spilletid hjemme med et besøg hos aRise.dk Esport Klub.

Hvad børn får ud af Esport under de rette forhold

Under rette forhold kan Esport i den grad udvikle din person og en række færdigheder:

  • Kommunikation: Multiplayerspil som hold kræver enorme mængder kommunikation for at opnå mål og kunne udføre strategier.

  • Samarbejde: Multiplayerspil kræver stort samarbejde mellem spillere for at opnå sejr, hvilket fremmer samarbejdsevner.

  • Sammenhold og venner: Man får lynhurtigt meget tætte venner da man snakker meget sammen og kommer igennem alle følelser sammen.

  • Problemløsning: Spil udfordrer spillere med gåder, opgaver og hindringer, hvilket styrker deres problemløsningsevner.

  • Strategisk tænkning og lægge en taktik: Spil, især strategispil og Counter Strike, kræver planlægning og taktisk tænkning før udførsel.

  • Hurtig beslutningstagning: Mange spil stiller spillere over for mange hurtige beslutninger, hvilket forbedrer deres beslutningsevner.

  • Hurtige reaktionsevner/reflekser: I stort set alle spil træner man helt uden at tænke på det at skulle reagere hurtigt i en hver interaktion.

  • Matematik: Nogle spil involverer komplekse matematiske koncepter som økonomi, geometri eller statistik. Fx købes våben hver runde.

  • Meget Engelsk: Computerspil er i de fleste tilfælde på Engelsk og kommunikationen og stednavne på banerne lige så.

  • Kreativitet: Bygge- og simulationsspil giver børn mulighed for at udfolde deres kreative side.

  • Tålmodighed og vedholdenhed: At arbejde på at nå mål i et spil lærer børn at være tålmodige og vedholdende.

  • Historiefortælling: Spil med dyb narrativ struktur kan forbedre forståelsen af historiefortælling og karakterudvikling.

  • Refleksion: Nogle spil udfordrer spillernes moralske og etiske beslutninger, hvilket kan fremme refleksion og empati.

  • Rumlig bevidsthed: Actionspil kan hjælpe med at udvikle rumlig bevidsthed og orienteringsevne.

  • Selvkontrol og bevare roen: At følge reglerne i spillet og udvise selvkontrol i konkurrence kan være en værdifuld læring.

  • Multitasking: Nogle spil kræver, at spilleren håndterer flere opgaver samtidig, hvilket forbedrer multitaskingsfærdigheder.

  • Vurdering af risici og belønninger: Spil med økonomiske aspekter kan hjælpe børn med at forstå vurdering af risici og belønninger.

  • Kritisk tænkning og sansynlighedsberegning: Analysere spilmekanik og strategier kan fremme kritisk tænkning.

  • Forståelse af fysiske love og materialer: I mange spil lærer man at kombinere materialer for at bygge ting og maskiner.

  • Kritikhåndtering: Man lærer at kunne afsende og modtage kritik uden at tage det personligt. Det er istedet optimering af strategien/holdet.

  • Skærpede sanser: Dansk Flyvevåben har fundet, at gamere har en bedre rumlig intelligens, strategisk sans og gode visualiseringsevner.

  • Omstillingsparat: Alle spil/sport har et element af uforudsigelighed der kræver justeringer af taktikken og udførslen. I Esport er der ekstra mange.

  • Selvhjælp: I Esport er hjælp noget man selv skal finde når det går hurtigt. Men det kræver viljestyrke og værktøjer at finde en vej ud af problemerne.

  • Selvtillid: I takt med at man blive bedre og bedre vil selvtilliden stige. Især når man ser træningen og øvelserne betaler sig tror man på sig selv.

  • Sætte personlige mål: I Esport er det nemt at se "hvis jeg lige kunne X" så "kan jeg Y hurtigere/bedre". Man lærer at tilegne sig viden, træne og optimere.

  • Lære af egne fejl: Det vigtigste er at prøve! Laver man fejl i Esport er det ofte tydeligt hvad der gik galt. Lærdom der kun kom ved at prøve og fejle.

  • Vende nedgang: Når pludselig intet virker kan man med mini-delmål langsomt samle sig selv op mentalt og kæmpe sig tilbage i løbet af en kamp.

  • Både at være en god vinder og god taber: Man bliver trænet i at håndtere nederlag og vinde uden behov for at blære sig og være en dårlig kammerat.

  • Online opførsel: Det er nemt at svine andre bag skræmen. I Esport Klubben lærer man at behandle andre og hinanden med respekt. Også når man taber.

  • Et frirum i dagligdagen: Lige som det at gå til fodbold er et frirum med vennerne og afbræk fra dagligdagen er Esport det naturligvis også.

Selvom det er vigtigt at overvåge mængden af spilletid og vælge passende spil, kan computerspil være en stærkt lærerig og underholdende måde for børn at udvikle en række færdigheder på. Især med en underviser der guider dem, ændrer dårlige vaner til gode, samt sikrer deres "aha oplevelser".

"aRise.dk Esport er en sjov måde at lære!"

Kvalitetsforskel på skærmtid

De fleste forældre bliver faktisk overrasket over de selv bruger mere tid foran skærmen end deres børn, og endnu mere af kvaliteten og forskellen på tiden:

Hvor mange timer sidder du som voksen foran en skærm i løbet af dagen med computerskærm, arbejde, sociale medier, mobiltelefon og TV? Hvor meget mere er det end dine små børn?

Hvor meget af din skærmtid er passiv underholdning (fx fordummende TV og sociale medier) kontra aktiv underholdning (fx holdspil hvor man konstant kommunikerer og lærer)? Tager du denne kvalitetsforskel med i ligningen?

Det fysiske er højprioritet

Ja du læste rigtigt om den største myte ved Esport. At blive dygtig til Esport kræver en usædvanlig sund livsstil. Hjernen bruger store mængder energi når den virkelig skal arbejde. Fx forbrænder skakspilleren Antipov hele ekstra 561 kilokalorier på 2 timer mens han "blot sidder stille og bruger hovedet".

Vigtigere er dog det kræver stor motorisk præcision at spille fx Counter Strike. Det betyder der skal være god kontakt og balance mellem hjerne og krop (som kommer ved motionstræning), samt at det finmotoriske system skal være udsædvanligt godt (som kun kommer ved styrketræning). Kroppen og især ryggen og nakken skal også kunne holde til mange "stillesiddende" timer foran en skærm.

Og så kræver det kæmpe udholdenhed at kunne holde så stor koncentrationen hvert eneste øjeblik i flere timer ad gangen. På billedet til højre ses hvordan en professionel Counter Strike kamp i normal spilletid til 2-0 (uden forlænget 2-1) varer længere end en fodboldkamp. "BO3" betyder "best of 3" (maps).

"Exercise, nutrition, sleep and a healthy lifestyle is key for us to perform regularly on a competitive level."

Det fysiske og psykiske hos Astralis

"Da vi startede i Astralis, var mental og fysisk helbred stort set ikke-eksisterende i esportsverdenen. En mindre håndfuld hold havde så småt introduceret mentaltrænere og andre enkelt-tiltag, men generelt trådte vi nyt land, hver gang vi udviklede vores set-up. Da jeg kom ombord, havde vi allerede en psykolog, og vi har sidenhen haft tilknyttet en række eksperter såsom en fysioterapeut, diætist, body SDS-terapeut, fysiske trænere, en holdlæge, søvnanalytiker, øjenlæge, en ”on stage” performance-træner og andre."

I følgende avisartikler aflives også myter